7. oktober 2024

Foto: Rigspolitiet.

Der var glatte veje i fredags og det resulterede i, at tre bilister kørte galt.

Ved 16-tiden mistede en 32-årig kvinde fra Rødovre herredømmet over sin bil, da hun kom kørende ad Kalundborgmotorvejen. Bilen endte ude på en mark.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, og den 32-årige kvinde blev tilset af ambulancepersonalet men var, ifølge politiet , sluppet uskadt.

Rullede rundt

Omkring kl. 19.30 skete et nyt glatføre uheld, da en 20-årig kvinde fra Fårevejle kørte galt på Adelers Allé i Svinninge.

Bilen var kommet i slinger på grund af sne på vejen. Bilen kørte ud i rabatten, hvor den skred, rullede rundt og endte på taget.

Ifølge politiet slap kvinden fra uheldet med forskrækkelsen og en bulet bil.

Bil ramte træ

Kort efter klokken 20.30 kørte en 19-årig mand fra Mørkøv galt, da han mistede herredømmet over bilen på Elverdamsvej i Kirke Såby.

Bilen ramte frontalt ind i et træ, som stod i siden af vejen.

Politiet oplyser, at den 19-årige slap uden tilskadekomst, men bil og træ fik skader.

‘Kommunen blev underrettet om det påkørte træ.’Kommunen blev underrettet om det påkørte træ.