9. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 48-årig mand blev torsdag formiddag ramt af en bil i et fodgængerfelt på Jernbaneplads i Holbæk.

Ved påkørslen blev manden væltet omkuld. Bilisten fortsatte sin kørsel væk fra stedet efter påkørslen uden af give sig til kende.

Den 48-årige mand havde, ifølge politiet, fået lettere skader i forbindelse med påkørslen.

Sagen blev anmeldt til politiet, som ved hjælp af videoovervågning fra stationsområdet lykkedes at identificere bilen, som påkørte manden. Politiet ringede herefter til bilens fører – en 64-årig kvinde fra Mørkøv – og bad hende om at køre tilbae til stationsområdet, så hun kunne blive afhørt til sagen.

Kvinden forklarede til politiet, at hun var blevet blændet af solen, og at hun ikke havde bemærket, at hun havde påkørt den 48-årige mand.