En 72-årig mand fra Holbæk står til en ubetinget frakendelse af kørekortet efter han torsdag blev taget i at køre alt for hurtigt i bil ad Blakledsvej i Hvalsø.
Politiet målte kort efter klokken 16.30 den 72-årige med en lasermåler, mens han overhalede en række biler. Hastigheden blev målt til 91 km/t, hvilket var langt hurtigere end de maksimalt tilladte 50 km/t på stedet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man lægger op til, at den 72-årige skal have en ubetinget frakendelse af førerretten, da han i forvejen er betinget frakendt førerretten.