7. oktober 2024
Holbæk Station. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk Station. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En politipatrulje var lørdag eftermiddag kort efter klokken 16.30 på Holbæk Station i forbindelse med indsats mod utryghed på stedet.

I ventesalen traf patruljen en gruppe på fire 14-15-årige drenge med delvist maskerede ansigter. Betjentene tog kontakt til de fire, som, ifølge politiet, virkede nervøse og påvirkede af euforiserende stoffer. Alle fire drenge blev visiteret, og den ene – en 14-årig dreng fra Kalundborg kommune – blev fundet i besiddelse af 0,67 gram amfetamin og en kniv, som patruljen ikke mente han havde en god grund til at bære. Betjentene tog de ulovlige ting fra drengen, men da han er under den kriminelle lavalder kan han ikke straffes.

Alle drengenes forældre blev orienteret og den Den 14-årige drengs mor blev gjort bekendt med fundet på sønnen. Desuden har patruljen skrevet en rapport til kommunen om sagen med de unge, der efterfølgende alle blev bortvist fra stationen.

Da en patrulje ved 20-tuden var forbi stationen, blev tre af de fire drenge fra tidligere truffet på stedet. Ved synet af betjentene forsøgte de at forlade ventesalen, men blev stoppet. Ved en visitation blev ingen af drengene fundet i betsiddelse af noget ulovligt. Betjentene tog en snak med drengene om, at venterummet var beregnet til passagerer og ikke var en varmestue.

1 thought on “14-årig taget med kniv og narko på stationen

Comments are closed.