22. november 2024
Holbæk Station. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk Station. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politiet måtte torsdag rykkede ud til Holbæk Station fordi en mand skabte uro på stedet.

Kort efter middag fik politiet anmeldelse om, at en spirituspåvirket mands skabte uorden ved 7-Eleven kiosken på Holbæk Station. Manden var ikke velkommen i kiosken på grund af tidligere episoder, men nægtede at forlade butikken.

En patrulje kørte til stationen, hvor de traf en 50-årig mand fra Odsherred, som politiet flere gange har talt med grundet uheldig opførsel i venterummet.

Den 50-årige sagde, at han skulle med toget, så betjentene fulgte ham til rette perron.

Men en time senere måtte patruljen dog tilbage til stationen, da samme mand lavede uorden på stationen.

Den 50-årige mand blev anholdt og taget med til politigården i Roskilde, hvor han blev sat i detentionen til afrusning.

Han blev løsladt senere på aftenen, og blev ikke sigtet for noget i den forbindelse.