11. oktober 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 45-årig mand fra Holbæk er blevet varetægtsfængslet, sigtet for voldtægt af en yngre kvindelig bekendt.

Ifølge politiet fandt overgrebet sted på en adresse i Holbæk by torsdag eftermiddag, hvor kvinden, der er i 20’erne, ikke havde samtykket i et samleje med den 45-årige, hvilket han gentagne gange verbalt var blevet gjort opmærksom på.

Kvinden anmeldte straks overgrebet til politiet, der godt en time senere kunne foretage anholdelse af den 45-årige.

Fredag blev den 45-årige fremstillet i grundlovsforhør. Her nægtede han sig skyldig i sigtelsen, men kærede ikke kendelsen, da retten valgte at varetægtsfængsle ham foreløbigt frem til den 30. januar.