22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En minibus endte torsdag kort før middag i grøften på Nederskovvej i Vallenderød ved Tølløse.

Minibussens fører, en 60-årig mand fra Holbæk, mistede på grund af det glatte føre kontrollen over bussen og kørte ned i en grøft.

I bussen var to kvinder som pasagerer, som eftefølgende blev reddet ud og transporteret videre i et andet køretøj.

Ifølge politiet var hverken den 60-årige mand, eller de to passagerer, kommet til skade ved uheldet.

Minibussen blev efterladt i grøften og afmærket med politistrimmel, indtil den senere skulle bjærges.