2. december 2024

Foto: Thomas Breher / Pixabay.com.

Fors A/S opfører en eldrevet varmepumpe på fjernvarmeanlægget i Jyderup. Det betyder, ifølge forsyningsselskabet, mere klimavenlig varme, da varmepumpen kommer til at reducere gasforbruget med 94 procent.

I foråret begynder opførelsen af en ny eldrevet varmepumpe på fjernvarmeanlægget i Jyderup og det forventes færdigbygget inden udgangen af i år og sat fuldt i drift i begyndelsen af 2025.

-Varmepumpen betyder mere klimavenlig varme for kunderne i Jyderup – en klar prioritet for os. Derudover er den et vigtigt skridt i omlægningen af varmeforsyningen, siger produktionsdirektør i Fors A/S Henrik Correll.

Varmepumpen kommer til at kunne dække ca. 78 procent af det samlede varmebehov på anlægget, mens solvarmen dækker ca. 16 procent. Fors A/S kommer forventeligt fortsat til at anvende gas som supplement på anlægget ved meget koldt vejr, da varmeforbruget her kan stige til et niveau, hvor varmepumpen kan få svært ved at dække forbruget.