21. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En professionel fyrværker er blevet sigtet efter politiet lørdag fandt et større parti ulovlige kanonslag i to bunkere ved Jyderup.

Det var et tip om, at der blev solgt ulovligt fyrværkeri, som fik politiet til, med hjælp fra Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, at ransage de to bunkere, der bruges af en 36-årig professionel fyrværker.

Ved ransagningen blev er fundet 1700 kraftige kanonslag.

Kunde stoppet på vejen

På vej frem til de to bunkers mødte politiet en bil, der i første omgang forsøgte at vende om, da føreren så patruljevognen. Han blev dog standset kort efter og indrømmede, at han netop havde købt fyrværkeri på stedet.

Den 36-årige fyrværker blev derfor også sigtet for at sælge ulovlige kanonslag til private.

-Der er ikke nogen tvivl om, at vi er rigtigt glade for at få fat i det parti kanonslag, så vi har kunne forhindre, at de kom i omløb nytårsaften. Vi ved, at det kan være farligt, og det generer utroligt mange mennesker, så vi er meget tilfredse med fundet, siger vicepolitiinspektør Jacob Olsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Fyrværkeren blev løsladt efter endt afhøring og kan nu se frem til et retligt efterspil.