12. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

Kort efter klokken 08.30 onsdag morgen skete et færdselsuheld på Dampmøllevej i Holbæk.

Uheldet skete, da en 61-årig kvinde fra Ugerløse i personbil kørte ud fra en parkeringsplads på vejen og i den forbindelse blev påkørt af en 25-årig mand fra Holbæk, som kom kørende ad Dampmøllevej på en stor 45-knallert.

Politiet oplyser, at hverken den 61-årige eller den 25-årige kom til skade ved sammenstødet.

Færdselsuheldet undersøges nu nærmere af politiet, da der er en mistanke om, at færdselslovens bestemmelser om vigepligt kan være blevet overtrådt.