22. november 2024

Illustration: AI genereret / Pixabay.com.

Lørdag blev der stjålet to æsker Pokemon-kort fra en legetøjsbutik i Ahlgade.

Tyveriet blev anmeldt til politiet kl. 12.31 – umiddelbart efter en mand og en kvinde havde forladt butikken uden at betale for kortene.

De to æsker Pokemon-kort havde en samlet værdi af mere en 1.700 kroner.

De mistænkte blev beskrevet som: mand, 40-50 år, lys i huden, 175-185 cm høj, kraftig af bygning, iført grå/blåstribet hue, sort jakke, mørke joggingbukser, hvide sko og medbringende sort plastpose, hvori de to Pokemon-æsker blev lagt; og kvinde, 35-45 år, lys i huden, almindelig af bygning, sort mellemlangt hår, iført sort jakke, sorte bukser og sorte sko.

Begge talte dansk under opholdet i butikken, hvor de skabte forvirring ved at flytte rundt på forskellige varer.

Politiet efterforsker nu sagen i et forsøg på at få de to mistænkte identificeret og vil i den forbindelse gøre brug af videoovervågningen i forretningen.