10. december 2024

Foto: Michael Johannessen.

Betjente bevæbnet med maskinpistoler var lørdag aften tilstede på Holbæk Station – nu forklarer politiet hvorfor.

Som vi tidligere har skrevet, rykkede politiet omkring kl. 22.30 ud til Holbæk Station med flere svært bevæbnede betjente.

Det skete efter politiet havde modtaget en anmeldelse om et slagsmål mellem flere personer på stedet. Der var muligvis set en pistollignende genstand på en af de involverede, og derfor tog politiet alle forbehold.

Da patruljerne kom frem havde alle parter forladt stationen, og der var ingen oplysninger om, at nogen skulle være kommet noget til.

Betjentene undersøgte både toiletter, perroner, venteværelse og elevatorer. Nogle unge mennesker, som sad i venteskur på den ene af perronerne blev udspurgt af maskinpistolbevæbnede betjente.

Politiet fandt dog ikke hvad de ledte efter.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har gennengået overvågningen på stationen, men at man ikke har kunnet fastlå, at der var et våben involveret. Politiet undersøger nu sagen nærmere, for at forsøge at finde frem til, hvem der deltog i slagsmålet.