En 29-årig mand fra Slagelse blev lørdag aften præsenteret for flere sigtelser, da han blev stoppet af politiet i en rutinekontrol.
Den 29-årige blev standset kl. 20.30 på Aerolitvej i Jyderup.
En narkometertest gav positivt udslag, og en alkomtetertest viste en for høj promille.
Den 29-årige havde heller ikke et gyldigt kørekort, så han blev sigtet for at køre påvirket uden førerret, og han erkendte sigtelserne.
Den 29-årige blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.