Onsdag aften kort før klokken 19.30 skete der et færdselsuheld på Skovvejen ved Jyderup.
En 19-årig ung mand fra Holbæk-området kom kørende ad Skovvejen, da et rådyr pludselig hoppede ud på vejen foran bilen.
Den 19-årige undveg, men ramte i den forbindelse ind i et vejskilt i midterrabatten.
En ambulance blev tilkaldt, men den unge mand slap fra uheldet uden alvorlige skader, oplyser politiet.