30. maj 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Tre biler var onsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld ved Knabstrup.

Uheldet skete omkring kl. 13.40 i krydset med Skovvejen, Knabstrup Møllebakke og Knabstrupvej.

Ifølge politiet var en 51-årig kvinde fra Møkrøv kørt ad Knabstrup Møllebakke mod syd for at krydse Skovvejen og fortsætte videre ad Knabstrupvej. Men efter at være kørt over vigelinjen og ud i krydset blev kvindens bil påkørt på højre side af en anden personbil, ført af en 75-årig mand fra Rødovre. Ved sammenstødet blev kvindens bil slynget over mod Knabstrub Møllevejs udmunding, hvor en tredje personbil, ført af en 46-årig mand fra Regstrup blev ramt.

Politiet oplyser, at ingen af parterne kom til skade ved sammenstødende.

På grund af mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsbestemmelser har politiet optaget rapport om uheldet og skal nu forsøgte at klarlægge sagen nærmere.