24. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En lastbil med sættevogn forulykkede tirsdag kort før middag og endte på siden i en vejgrøft på Tølløsevej i Tølløse.

En 57-årig mand fra Jerslev Sj. blev hjulpet ud af lastbilens førerkabine og herefter bragt til skadestuen til kontrol efter diverse skrammer som følge af uheldet.

Uheldet var sket, da lastbilchaufføren var kommet kørende ad Tølløsevej og af ukendte årsager havde fået højre forhjul ud i rabatten. Lastbilchaufføren forsøgte, uden held, at rette vogntoget op, men endte i grøften og væltede om på siden.

Både et autoværn i en kurve på vejen og et elskab blev beskadiget som følge af uheldet med lastbilen.