9. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Mandag kort før middag lagde en politipatrulje mærke til et par knallerter køre rundt i det centrale Holbæk uden førerne var iført styrthjelm og med passagerer bagpå.

Da den ene af knallerterne kørte ind på en tankstation på Valdemar Sejrsvej, henvendte patruljen sig til knallertkøreren, der dog valgte at stikke af på knallerten.

Politiet iværksatte herefter diverse undersøgelser, der førte til identifikation af en mistænkt, der med sin knallert henvendte sig til politiet.

Der var tale om en 16-årig ung mand fra Holbæk, nu får sin knallert undersøgt for konstruktive ændringer, inden han formelt bliver sigtet for de forskellige overtrædelser af færdselsloven, som han kan mistænkes for.

Hans værge er underrettet om politiets indgriben over for hans ulovlige kørsel på knallert i byen.