18. maj 2024

Foto: Michael Johannessen.

Politiet har lørdag eftermiddag afspærret en del af Smedelundsgade.

Gaden er afspærret fra krydset med Smedelundsgade/Kastanievej/Borgmester N E Hansensvej og ned til Meny-supermarkedet.

Årsagen er, en mistænkelig kuffert, som står op ad muren under apotek-skiltet ved Føtex.

-Der står en efterladt kuffert og flere kunder i Føtex har været bemkymret, fortæller vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi til Holbaekonline.dk

Vagthavende oplyser desuden, at man ikke har nogen konkret mistanke om noget, men at man tager sine forholdsregler og har rekvireret Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, EOD til stedet for at se på kufferten.

Politiet har været på stedet siden ca. 15.45 og det er i skrivende stund uvist, hvornår politiet er færdige på stedet og gaden genåbnes.

Politiet hører gerne fra kuffertens ejer, eller andre som kender kufferten. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Læs også: Ingen bombe i efterladt kuffert.