14. december 2024

Foto: Politi.dk

Sammen med butikspersonale tilbageholdt en butikskontrolant i Kvickly i Holbæk mandag eftermiddag to piger, som de mistænkte for at have stjålet varer i supermarkedet.

Politiet blev tilkaldt og de to piger viste sig at være 14 år gamle og fra henholdsvis Hvalsø og Tølløse.

De havde samlet taget kosmetiske produkter og tøj til en værdi på godt 400 kroner med gennem kasselinjen uden at betale. Varerne havde de gemt i medbrate tasker.

Pigerne kunne ikke sigtes for tyveri af varerne, fordi de begge er under den kriminelle lavalder på 15 år, men de blev begge afhørt til tyveriet. Den ene værge var til stede ved afhøringen, og de sociale myndigheder i pigernes hjemkommuner blev underrettet om sagen.