19. maj 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En familie fra Jyderup blev torsdag aften udsat for et røverisk overfald af to mænd, der frarøvede familien bl.a. forskellige elektronikgenstande, inden gerningsmændene kørte fra stedet i en bil.

Overfaldet var sket få minutter inden det blev anmeldt kl. 19.55.

Politiet kørte til familiens bopæl og fik her kontakt med en 39-årige mand, som havde skader efter et voldelig overfald, og resten af familien, som var blevet truet med et slagvåben af de to gerningsmænd.

Familien havde en kraftig mistanke til identiteten på den ene mand, samtidig med at politiet begyndte at lede efter den bil, som de to mænd var flygtet i.

Ved 21-tiden lykkedes det politiet at finde både flugtkøretøjet og de to mistænkte i Køge Bugt-området. Politiet anholdelt en 27-årig mand fra København NV og en 40-årig mand fra Karlslunde.

Ved ransagninger fandt politiet også de elektronikgenstande, som de havde medtaget fra offerets bopæl.

Politiet fik klarlagt, at motivet for det røveriske overfald formentlig var et økonomisk mellemværende mellem parterne.