Lørdag aften kort efter klokken 20 modtog politiet en anmeldelse om, at en bil havde påkørt flere mindre træer i en vejkurve langs en dyb kløft på Holbækvej ved Syvendekøb ved Mørkøv.
Politiet kørte ud til stedet og her viste det sig, at bilisten var en 41-årig mand fra Jydeurp. Manden havde ikke noget kørekort og en narkometertest gav udslag for kokain, så manden blev sigtet for narkokørsel og anholdt. Han blev taget med til udtagelse af en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Den 41-årige var ikke kommet til skade som følge af uheldet og ingen andre trafikanter var involveret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.