19. maj 2024

Arkivfoto: Paul Zoetemeijer

Mandag morgen udsendte DMI et kategori 1 varsel – voldsomt vejr for vores område – det er nu afblæst.

I forbindelse med et lavtryk, som bevæger sig mod Danmark udvikles et område med kraftig regn. DMI varslede, at der i vores område kunne forventes  25 og 35 mm regn på 6 timer.

Mandag aften har DMI korrigeret sin varsling, så det nu kun gælder for den nordvestlige og centrale del af Jylland og dermed ikke længere er gældende for Holbæk Kommune.

Helt for regn slipper vi dog ikke. Ifølge DMI kan der kan der komme regn i løbet af natten og igen i løbet af tirsdagen. Temperturen kommer op mellem 16 og 20 grader med en let til frisk vind omkring syd. Senere jævn til hård vind fra nordvest.

Du kan følge den aktuelle vejrudsigt på dmi.dk.