10. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 31-årig mand fra Holbæk blev torsdag eftermiddag sigtet for besiddelse af narkotika.

En fodpatrulje fra den præventive afdeling på politistationen i Holbæk var på stationen, hvor de fik øje på en mand, som betjentene skønnede var påvirket af euforiserende stoffer. Da han blev kotrolleret viste det sig, at han var i besiddelse af ca. et gram amfetamin.

Amfetaminen blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som han blev sigtet for overtrædelse af. Derfor kan han forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.