Kort før midnat natten til torsdag, kontrolleret politiet en personbil som var kørt ind på en tankstation på Holbækvej i Jyderup.
Bilens fører var en 49-årig mand fra Snertinge, som ikke havde noget gyldigt kørekort og som viste sig, at være mere påvirket alkohol end tilladt.
Den 49-årige blev derfor sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven og yderligere sigtet for overtrædelse af knivloven, da han på bagsædet i bilen medbragte en kniv,som politiet ikke mente, han havde et anerkendelsesværdigt formål med at besidde.
I bilen var en 37-årig mand fra Regstrup med som passager, og han blev også sigtet for overtrædelse af knivloven, idet han havde en foldekniv på sig uden, efter politiets mening, noget anerkendelsesværdigt formål.
Den 49-årige fører af bilen blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.