2. december 2024

Freddy Brandenburg fik placeringen 31-1000 med dette foto. Foto: Freddy Brandenburg.

Freddy Brandenburg fra Holbæk blev præmieret i CEWE Photo Award, der er verdens største fotokonkurrence.

Freddy Brandenburgs flotte close-up billede af en edderkop blev placeret som 31.-1000 blandt flere end 509.000 indsendte billeder fra 54.250 amatørfotografer og professionelle fotografer fra 147 lande i kategorierne sport, mennesker, landskab, dyr, arkitektur og teknologi, natur, rejse og kultur, mad og madlavning, hobby og fritid og luftfoto.

-Denne konkurrence er en hyldest til fotokunsten og til fotografer fra alle verdens hjørner. Årets bidrag har et utroligt højt niveau. Billederne giver os nye perspektiver til eftertanke, viser os at verden, vi lever i, er fantastisk, og minder os samtidig om alt vi har at tage vare på, fortæller Lisbeth Bjerknes, Markedsdirektør i CEWE Skandinavia.

Vinderbilledet i CEWE Photo Award er taget af Dikye Ariani fra Indonesien og viser ejeren af en traditionel indonesisk café. Hun byder menneskene i landsbyen velkommen til at nyde en kop te eller kaffe og til at deltage i livligt kortspil efter en hård dags arbejde i rismarkerne.

Dikye Ariani fik førstepladsen for dette foto. Foto: Dikye Ariani