En politipatrulje med narkohund kørte mandag formiddag til en vej i Jyderup efter en melding om, at der lugtede kraftigt af hash.
Patruljen gik en tur i området med narkohunden, der trak ind mod en adresse.
Husets beboer nægtede kendskab til, at der skulle lugte af hash, men gav tilladelse til at politiet foretog ransagning.
I et udhus fandt betjentene to hampplanter, der hang til tørre. Planterne blev beslaglagt, og taget med til destruktion.
Politiet oplyser, at man har en mistænkt i sagen, og vedkommende vil høre mere til de fundne hampplanter.