2. december 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Brandvæsnet rykkede kl. 04.50 torsdag morgen ud til en brand på en altan i Ladegårdsparken.

Det var en opmærksom beboer i opgangen, som opdagede branden og bankede på døren til lejligheden, hvorfra der kom en del røg. Lejlighedens 60-årig kvindelige beboer kom ud af lejligheden og resten af beboerne i opgangen blev også vækket og alarmeret om branden.

Brandvæsnet og politiet blev alarmeret.

Brandfolkene fik slukket ilden og politiet fik ved undersøgelse af brandstedet og afhøring af beboeren klarlagt, at branden med stor sandsynlighed var som følge af et cigaretskod, der havde antændt en madras på altanen.

Den kvindelige beboer blev kørt til tjek på sygehuset.

Der var sket en del skader på altanen og kvindens bopæl, hvor elektriciteten var blevet afbrudt.

Politiet oplyser, at branden udviklede en del røg og beboerne i opgangen derfor blev vejledt om at søge lægelig hjælp, så de blev utilpas senere på dagen.