16. oktober 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

To biler stødte mandag morgen næsten frontalt sammen på Svinninvej ved Svinninge.

Uheldet skete kort efter klokken syv.

Ifølge politiet var en 50-årig mand fra Hørve formentlig kommet lidt for langt mod venstre på vejen, så han stødte delvist frontalt sammen med en anden personbil, som en 26-årig kvinde fra Holbæk førte i modsat retning.

Den 26-årige kvinde blev bragt til kontrol på skadestuen, men var ligesom manden sluppet uden behandlingskrævende skader, oplyser politiet.

Vejen var spærret i en lille time indtil der var ryddet op efter uheldet.