12. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Mandag eftermiddag skete et færdselsuheld på Bognæsvej ved Markeslev, hvor et træ og en sten blev påkørt.

Uheldet skete kort før klokken 16, da en 67-årig kvinde fra Fyn kom kørende i en personbil mod øst ad Bognæsvej og kom ud i rabatten, så hun på grund af en høj kant på vejen mistede kontrollen over bilen. Under den videre kørsel endte hun med at påkøre et grantræ og en større sten ved en privat indkørsel, så grantræet knækkede, og stenen blev flyttet nogle meter.

Den 67-årige kvinde slap uskadt fra ulykken, hvor andre trafikanter ikke blev involveret. Politiet oplyser, at man blot registrerede omstændighederne ved uheldet.