12. december 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Lørdag kort før kl. 13 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en mindre brand ved en ladebygning på en adresse på Skamstrupvej i Skamstrup.

Ved brandvæsnets ankomst havde beboeren selv slukket branden, så brandvæsnet sikrede sig, at der ikke var noget, der kunne ulme i området ved ladebygningen.

Politiet fik klarlagt, at det var  brugen af en ukrudtsbrænder, som var årsagen til branden. Politiet skal nu vurdere omstændighederne nærmere for at tage stilling til, hvorvidt brugeren af ukrudtsbrænderen skal sigtes for at have overtrådt brandlovgivningen.