21. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Butikspersonalet i en materialistforretning i Ahlgade  tilbageholdt onsdag eftermiddag mulig butikstyv og prajede en politipatrulje, som var i gang med en anden opgave i gaden.

Der var tale om en 30-årig mand fra Valby, som blev anholdt  og sigtet for butikstyveri af barberblade til en samlet værdi over 5.000 kr. Han havde sammen med to andre mænd med østeuropæisk udseende ad flere omgange stjålet barberbladene fra forretningen, indtil personalet blev opmærksom på deres usædvanlige adfærd.

De to øvrige mænd var nået at forsvinde fra forretningen inden politiets ankomst, men den anholdte forblev efter afhøring til sagen i politiets varetægt, mens politiet ledte efter de to flygtede mistænkte.

Torsdag morgen foretog politiet og anklagemyndigheden foretog en samlet vurdering af de fremkomne oplysninger i sagen, hvilket medførte, at den 30-årige anholdte blev løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør.

Efterforskningen i sagen fortsætter, og sagen vil få et retligt efterspil for den 30-årige og de to øvrige mistænkte, hvis de identificeres på et senere tidspunkt.