10. oktober 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Et rådyr var natten til tirsdag årsag til en lastbil med en gravko på ladet forulykkede på Landevejen i Sandby ved Svinninge.

Det skete kort før klokken halv to, da en 43-årig mand fra Svinninge  kom kørende i lastbil med en gravko på ladet. Pludselig sprang et rådyr  på tværs af vejen, så lastbilchaufføren foretog en undvigemanøvre, hvilket resulterede i, at lastbilen kom ud i rabatten og gravkoen på ladet væltede ned i et træhegn på en privat adresse.

Ifølge politiet kom ingen til skade ved uheldet, og et tilkaldt bjærgningskøretøj fik bugseret gravkoen op på lastbilens lad igen, så kørslen kunne fortsætte ved halv fem-tiden.

Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet.