24. juli 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 12-årig dreng fra Mørkøv blev mandag overfaldet af en gruppe unge mænd på et grønt areal bag Ringstedvej i Mørkøv. 

Den 12-årige havde aftalt at mødes med en fyr, som kunne sælge ham en puffbar. Men tre unge mødte op og overfaldt den 12-årige med slag og spark, så han faldt om på jorden. I forbindelse med overfaldet fik han taget sin bæltetaske, et mobilcover, en togbillet og 100 kr.

De unge mænd beskrives som:

A: Mand, 16-18 år, 190 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og shorts, Medbragte: PGO Hot, sort, knallert

B: Mand, 16-18 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og arbejdsbukser

C: Mand, 16-18 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og arbejdsbukser

Overfaldet var sket kort anmeldelsen til politiet kl. 17.58.

Politiet afhørte den 12-årige derhjemme, hvor også han værge var tilstede og sagen om det grove overfald efterforskes, for at klarlægge om motivet kan være et mellemværende med den 12-årige og en eller flere af de unge, oplyser politiet.

Søger vidner

Som led i efterforskningen søger politiet vidner til overfaldet, som fandt sted lige før kl. 18.00 på det grønne område bag Daglig Brugsen ved Ringstedvej 7 i Mørkøv. Har man bemærket overfaldet eller de beskrevne unge i byen, så hører politiet gerne om det på telefon 114.