Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:
Holbæk Kommune mangler plejehjemsboliger, og det kræver politisk handling nu!
Det har længe været kendt for kommunalbestyrelsen, at der mangler plejehjemsboliger i Holbæk kommune. Længe har vi ventet på, at byggeriet på vandtårnsvej går i gang, men politisk er det også allerede besluttet, at der er behov for endnu et plejehjem.
Vi må desværre også erkende, at kommunens anlægsøkonomi ikke er til selv at bygge et nyt plejehjem, og derfor har der i et stykke tid været politisk debat om, hvilken type plejehjem der så skal bygges – OPP, friplejehjem eller andet. Alle har dog erkendt, at der er et stor behov.
Glade blev vi i Venstre derfor, da vi i dagsordenen til ældre og sundhedsudvalget i dag kunne se, at der var et punkt om beslutning af beliggenhed for et nyt plejehjem samt hvilken type – oplægget her var et friplejehjem, hvilket også har er en prioritet hos Venstre.
Forundret blev jeg, da et flertal pårørende udvalgsmødet ønskede punktet pillet af dagsordenen og sat på på et senere tidspunkt, for i Venstres optik, er der behov for handling nu. Vi har en brændende platform når det kommer til flere ældre og prioritering af boliger til dem der har størst behov.
Så kære S, i Venstre håber vi, at i meget snart er klart til at træffe en beslutning. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Venstre er klar til at træffe beslutning både om beliggenhed i Holbæk have, som var oplægget, samt et nyt friplejehjem.
Med venlig hilsen
Camilla Hove Lund
Gruppeformand (V) 1. Viceborgmester