9. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Blæsten har fået fat i Danmark og får nu DSB til at aflyse flere afgange på strækningen mellem København og Kalundborg tirsdag.

Det betyder, at der på strækningen vil et tog i timen mellem København H og Kalundborg og et tog i timen mellem Østerport og Holbæk, og ingen myldretidstog mellem Østerport og Kalundborg.

Strækningen mellem København og Kalundborg er langt fra den eneste togstrækning, som påvirkes af blæsevejret. Over hele landet har DSB varslet færre togafgange.

DSB opfordrer til, at man tjekker rejseplanen.dk, hvis man skal rejse med tog.