Søndag aften så en politipatrulje en ældre bil uden sidespejle som forsøgt at gemme sig bag et supermarked i Jyderup.
På bilen sad nummerpladser, som var stjålet fra en anden bil, og bilen viste sig hverken at være indregistreret eller forsikret.
Betjentene henvendte sig til bilens fører. Han kunne ikke fremvise noget kørekort, og kunne kun huske sit navn, men ikke sin adresse. Så for at afklare mandens identitet med sikkerhed blev han anholdt.
Ved nærmere afhøring blev det fastslået, at føreren var en 23-årig mand fra Tølløse, som kørte bil trods et kørselsforbud, og derfor havde forsøgt at sige, at han var en anden.
I bilen fandt patruljen en kniv, som politiet ikke mente, at den 23-årige ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde. Kniven blev beslaglagt, og han blev sigtet for at overtræde knivloven. Han blev desuden sigtet for at opgive falsk navn, for kørsel uden førerret, for tyveri af nummerplader, og for at køre i en bil, som havde diverse fejl og mangler.
Den 23-årige fik lov til at gå efter sagen var undersøgt til bunds, men han vil høre fra nærmere i sin sag på et senere tidspunkt.