18. maj 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 16-årig und mand fra Tølløse er blevet sigtet for uforsvarlige og hensynsløs kørsel – og kan måske se frem til flere sigtelser.

Mandag ved 17-tiden bemærkede en politipatrulje en knallrtkører, som køre hensynsløst på Sønderstrupvej i Tølløse. Patruljen bemærkede, at den unge og mandlige fører under kørsel på cykelstien i to tilfælde kørte kun på baghjulet, ligesom han også kørte i den forkerte side af vejen, så to modkørende trafikanter måtte bremse op for at undgå et sammenstød med ham.

Knallertkøreren forsvandt væk fra Sønderstrupvej, men politiet ledte efter ham på forskellige villaveje og på en privatadresse genkendte de både føreren og knallerten. Føreren var en 16-årig ung mand, som indledningsvist sigtet for den uforsvarlige og hensynsløse kørsel på Sønderstrupvej.

Da betjentene kiggede nærmere på knallerten, så det ud til, at der var foretaget så mange konstruktive ændringer, at en knallert måske var nærmere var blevet til en mindre motorcykel. Derfor beslaglagde politiet køretøjet, så en bilinspektør som teknisk sagkyndig kan undersøge og kategorisere køretøjet nærmere.

Den 16-årige kan af den grund måske risikere yderligere sigtelser, når køretøjet er blevet undersøgt nærmere.