27. juli 2024

Foto: Rigspolitiet.

En politipatrulje blev fredag omkring kl. 12.40 sendt ud på Holbækmotorvejen,  efter en anmeldelse om en kraftigt slingrende bilist.

Ifølge anmeldelse kørte en norsk indregistreret personbil tæt på de forankørende og slingrede kraftigt. På et tidspunkt snittede bilen autoværnet, så der knækkede noget af bilen. En forbipasserende havde også set, at føreren af bilen så ud som om han sov bag rattet.

Patruljen fik kontakt til den norske bil, som holdt i tomgang på rastepladsen Springstrup Syd. 

På førersædet sad en 48-årig normand, som viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel, og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. 

Han kan forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøveanalysen kommer.