19. marts 2024

Illustration: Pixabay.com

En 59-årig mand fra Holbæk blev torsdag kort før klokken 13 standset af politiet, da han kom kørende på en lille 30-knallert ad Rørvangsparken i Holbæk.

Det viste sig, at den 59-årige var frakendt retten til at være fører af en lille knallert, og da han i øvrigt var spirituspåvirket mere end tilladt, blev han sigtet for de to overtrædelser af færdselsloven.

I forbindelse med en kortvarig anholdelse fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.