12. december 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 24-årig mand fra Roskilde blev onsdag formiddag sigtet or kørsel i narkotikapåvirket tilstand på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.

Manden blev standset af politiet kort før klokken 10.

Ifølge politiet var den 24-årige uforstående over mistankegrundlaget. Han blev dog anholdt og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Politiet vil kontakte den 24-årige, når analyseerklæringen foreligger og dermed et svar på, hvorvidt han var påvirket af narkotika under kørslen.