28. marts 2024

Retten i Holbæk. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 19-årig mand er i den forgangne uge blevet dømt i en sag om vold i nattelivet.

Den unge mand er dømt for i februar sidste år, at have slået to mænd, som var gæster på en pub.

En af mændene fik to knytnæveslag og den anden fik en lussing.

Parterne kendte ikke hinanden.

Den 19-årige blev fredag ved Retten i Holbæk idømt 60 dages betinget fængsel, og fik vilkår om 80 timers samfudndstjeneste samt misbrugsbehandling.
Han fik ikke noget nattelivsforbud, bl.a. fordi han ikke tidligere var straffet for vold, oplyser Anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 19-årie modtog dommen.