11. oktober 2024

Orø Skoles loppemarked var en succes. Foto: Jesper von Staffeldt.

Kl. 10 da loppemarkedet åbnede på Orø Skole, stod publikum i en lang kø for at komme ind for at gøre et godt kup. Og vejret kunne næsten ikke være bedre og omsætningen kunne man også være stolt af: 143.000 kr.

Til den store omsætning bidrog også de mange sommerhusgæster og turister for efterhånden er det traditionsfyldte marked  blevet en begivenhed hvor mange sætter et kryds i kalenderen .

Og som vores medarbejder på Orø siger: dejligt igen at se mennesker på Isefjordens perle, de sidste par måneder har Orø været lidt af dødens forgård, man kunne næsten blive forskrækket hvis man så mennesker gå gader og veje eller kø i Brugsen.