26. april 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Jabbacake/">Jabbacake</a> / Pixabay

Torsdag i sidste uge – Kristi Himmelfartsdag – modtog politiet klokken 16.46 en anmeldelse om, at en ung mand var i besiddelse af en pistollignende genstand på Nordre Banevej i Holbæk.

Politiet sendte flere patruljer til stedet, og betjentene tog alle forbehold af hensyn til sikkerheden. På stedet traf de en gruppe af store drenge, som alle blev kommanderet ned på jorden og visiteret.

Det viste sig, at en 15-årig dreng fra Holbæk havde en ”pistol” siddende i bukselinningen, som senere viste sig at være en hardball/splatterpistol.

De seks drenge i alderen 13-15 år – alle fra Holbæk, fik en snak med politiet om den utryghed det skaber at gå med noget, der ligner våben på gaden.

Politiets indsatsleder kontaktede de unges forældre, som blev orienteret om sagen.

En hundepatrulje afsøgte området, men der blev ikke fundet yderligere.

Harballpistolen blev taget med for at undgå flere uhensigtsmæssige episoder.