En 30-årig mand fra Regstrup fik fredag eftermiddag ved 16-tiden beslaglagt sin varebil fordi han kørte uden at have noget kørekort.
Manden blev genkendt af en politipatrulje, som tidligere sigtet for kørsel uden førerret, da han kom kørende ad Gl. skovvej i Nr. Jernløse. Patruljen gjorde tegn til at han skulle standse, men i stedet for at efterkomme politiet anvisninger forsøgte han kortvarigt at køre fra politiet ad Gl Skovvej og Søstrupvej, men standse dog til sidst og forsøgte at gemme sig ved sin bil.
Politiet fik hurtigt kontakt til den 30-årige, der stadig ikke havde noget kørekort og derfor igen blev sigtet for kørsel uden førerret.
Da den 30-årige tidligere havde fået beslaglagt et køretøj på grund af gentagne overtrædelser af færdselsloven vedr. kørsel uden førerret, fandt politiet igen grundlag for at beslaglægge hans varebil med henblik på senere konfiskation på grund af den nye sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.
Den 30-årige ønskede beslaglæggelsen forelagt for en dommer, som nu skal kigge nærmere på politiets grundlag for at tage bilen fra ham med henblik på senere konfiskation.