2. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Det blev til et enkelt mål, da Holbæk B&I lørdag tog imod Marienlyst i Danmarksseriens oprykningsspil.

Holbæk kæmper for at holde sig i top 3, der giver adgang til 3. division til efteråret, og med to nederlag ud af 9 kampe, så er der ikke “råd” til at smide point væk.

Det gjorde man heldigvis heller ikke lørdag, da odenseanske Marienlyst gæstede Sportsbyen. Og det var ikke fordi, at Marienlyst ikke forsøgte, at stikke en kæp i hjulet på Holbæks succes.

I det første kvarter holdt Holbæk pres på gæsterne med flere forsøg mod målet. Gæsterne kom dog efter det og fik selv forsøgt sig.

Tyve minutter inde i 2. halvleg begik Marienlysts Morten Munk frispark, hvilket han fik et gult kort for. Frisparket blev taget af Michael Lump. I første omgang gik bolden i muren, men Lump var hurtig og sendte den i Marienlysts mål.

To gange i løbet af fem minutter, måtte dommeren hive det gule kort op af lommen og vise det til Marienlyst-spillere. Men Holbæk kunne også spille “hårdt”.

Med fem minutter tilbage af 1. halvleg blev Marienlysts Frederik Humlegaard fældet og det efterfølgende frispark var tæt på at give udligning, da Kasper Mikkelsen kun akkurat sendte bolden over overliggeren på Holbæks mål.

Kort før pausen fik Holbæk en stor chance, da en Marienlyst-hånd på bolden udløste straffespark. Tarik Mourhrib sendte bolden mod Marienlyst-målet, men målmanden fik sendt bolden ud til hjørne.

Efter pausen skiftedes hjemmeholdet og gæsterne til at forsøge sig. Holbæk havde en god mulighed i 60. minut, men bolden gik over målet.

Efterfølgende trak Holbæk sig tilbage på banen. Dog ikke mere end, der også kom forsøg fra Holbæks side.

Der var godt fem minutter tilbage af kampen, da gæsternes Umar Beriev begik et groft frispark mod Anders Nielsen. Så groft, at dommeren præsenterede Beriev for det røde kort og dermed en udvisning.

Marienlyst havde sidste mulighed kort før dommerfløjtet, men sendte bolden forbi målet.

Med lørdagens 1-0 sejr ligger Holbæk på 2. pladsen i oprykningsspillet med 20 point. Vejgaard ligger nr. 1 med 23 point og på 3. pladsen ligger Avarta med 19. point. Lige uden for de tre oprykningspladser ligger Marienlyst som nr. 4 med 17 point.

Holbæks næste kamp spilles ude mod Brønshøj på Tingbjerg Idrætspark. Kampstart er kl. 19.00.