23. november 2024

Arkivfoto: Michael Johannessen.

Natten til søndag rykkede politiet ud til Nygade hvor der var tumult og uorden blandt tilstedeværende på gaden ved et diskotek.

Politiet fik lagt en dæmper på gemytterne og der var ikke grundlag for at sigte nogen for noget i den anledning.

Men under politiets tilstedeværelse blev en 30-årig mand fra Regstrup kontrolleret og det viste sig, at han havde været gæst på diskoteket, selvom han efter restaurationsloven har forbud mod at være gæst på stedet frem til september i år. Et forbud som han fik i forbindelse med besiddelse af narkotika som gæst på diskoteket i september 2021.

Den 30-årige blev sigtet for overtrædelse af forbuddet i medfør af restaurationsloven, og han kan nu forvente at få en bøde for overtrædelsen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.