Onsdag kort før klokken 17.30 standsede politiet en personbil i Haveforeningen Granløseparken.
Bag rattet sad en 33-årig mand fra Holbæk. Manden kunne ikke fremvise et kørekort, for sådan et havde han ikke erhvervet, så han blev sigtet for kørsel uden førerret.
En narkometertest viste, at han var påvirket af opiater, så han blev også sigtet for kørsel i påvirket tilstand og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 33-årige mand vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger.