27. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 60-årig kvindelig bilist fra Tølløse blev torsdag fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter et færdselsuheld på Holbækvej i Sibberup mellem Undløse og Regstrup.

Uheldet var sket omkring kl. 12.30, da den 60-årige kvinde af ukendte årsager påkørte et hegn og først standsede efter en frontal påkørsel af et træ på en privat grund.

Kvinden blev reddet ud af bilen og og med lægehelikopter fløjet til Rigshopsitalet.

Ifølge politiet var kvinden kun kommet lettere til skade, men bilen fik store skader ved påkørslen af træet.

Holbækvej var spærret for trafik i ca. en time i forbindelse med redningsarbejdet, og politiet har optaget rapport om uheldet.