2. december 2024

Jyderup Station. Arkivfoto: Trond Strandsberg <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.en">(CC SA-BY 3.0)</a>

Søndag morgen ved halv syv-tiden måtte en lokomotivfører bremste toget vest for Jyderup Station, da han pludseligt ser to personer på skinnerne forude.

Den ene person nåede lige akkurat at trække den anden væk fra skinnerne.

Politiet blev underrettet og en patrulje kom hurtigt til stedet og fandt de to personer, der begge var påvirkede, i området omkring stationen. Der var tale om to 29-årige mænd fra Holbæk.

Den ene blev efterfølgende sigtet for at have opholdt sig på skinnerne og dermed forstyrret togdriften, der var indstillet indtil det lykkedes at få en ny lokofører frem til stedet.