25. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Søndag aften ved 19-tiden blev en 19-årig mand fra Jyderup målt til at køre 84 km/t på en strækning ad Blakledvej i Hvalsø, hvor man maksimalt må køre 50 km/t.

Da den unge bilist har haft kørekort i mindre end tre år, så udløser hastighedsovertrædelsen et kørselsforbud. Derudover koster det ham en både på 4.200 kroner samt 500 kroner i bidrag til offerfonden.

En narkometertest viste, at han var påvirket af euforiserende stoffer, så han blev sigtet for narkokørsel, anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Sagen om narkokørsel afgøres, når resultatet af blodprøven modtages af politiet.